{"id":240373,"date":"2022-03-05T10:02:15","date_gmt":"2022-03-05T10:02:15","guid":{"rendered":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/?p=240373"},"modified":"2022-03-17T10:18:10","modified_gmt":"2022-03-17T10:18:10","slug":"jeg-har-ikke-graedt-i-mange-aar-men-det-goer-jeg-nu-svitlana-fastiv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/jeg-har-ikke-graedt-i-mange-aar-men-det-goer-jeg-nu-svitlana-fastiv\/","title":{"rendered":"\u201dJeg har ikke gr\u00e6dt i mange \u00e5r, men det g\u00f8r jeg nu\u201d, Svitlana, Fastiv"},"content":{"rendered":"

Svitlana underviser i engelsk p\u00e5 det Nationale Luftfartsuniversitet. Hun bor i byen Fastiv i Kiev regionen. Dagen f\u00f8r krigen s\u00e5ede hun pebberfr\u00f8 derhjemme. Hun gik ogs\u00e5 ud og handlede med sin mand, de k\u00f8bte kiks. Hun havde ikke forestillet sig hvor hurtigt, de ville f\u00e5 brug for dem.<\/span><\/p>\n

I Fastiv, hvor Svitlana boede, er der stadig stille, i mods\u00e6tning til nabobyen Vasylkiv. Der er selvf\u00f8lgelig sommetider sirener og folk s\u00f8ger ly i k\u00e6lderen. Der er kun en eller to rigtige beskyttelsesk\u00e6ldre i denne by.<\/span><\/p>\n

\u201dFor mig kom beslutningen om at tage af sted helt uventet,\u201d siger Svitlana. \u201dMin ven fra Fredskorpset, som jeg f\u00f8r har v\u00e6ret kollega med, sagde, at det var muligt at komme til Krakow. Min mand tog p\u00e5 stationen og fik p\u00e5 mirakul\u00f8s vis en billet til Lviv. Hvis der ikke havde v\u00e6ret nogle billetter, var vi ikke taget afsted.\u201d<\/span><\/p>\n

Svitlana tog sin fjorten\u00e5rige s\u00f8n med sig. Hendes mand blev i Fastiv.<\/span><\/p>\n

Det lykkedes Svitlana kun at pakke de mest n\u00f8dvendige ting samt t\u00f8j og kiks. F\u00f8r COVID pandemien, begyndte hende og hendes mand at rejse og samle sm\u00e5 souvenirs. Svitlana overvejede at tage samlingen med sig, men besluttede ikke at medbringe for mange ting.<\/span><\/p>\n

Den 28.februar ankom Svitlana til Lviv. Dagen gik s\u00e5dan her: De ankom, s\u00e5 en masse mennesker p\u00e5 stationen og tog straks videre til busstationen. Der var der ogs\u00e5 en m\u00e6ngde mennesker. Svitlana k\u00f8bte billetter til Krakow. S\u00e5 fandt hun og s\u00f8nnen en lejlighed, hvor de kunne hvile sig. Dagen efter registrerede de sig som fordrevne, og flyttede fra lejligheden til beskyttelsesrum.<\/span><\/p>\n

\u201dDu ved, jeg havde aldrig i mit liv troet, at dette ville ske. Den sovjetiske forfatter Viktor Shenderovich sagde engang, at det er sv\u00e6rt for mennesker at forestille sig noget, der overstiger deres erfaring. Det troede jeg ogs\u00e5, men nu m\u00e5 jeg antage, at alt kan ske.\u201d<\/span><\/p>\n

Svitlana bliver ved med at v\u00e6re i kontakt med sine kollegaer, mange af dem er blevet i Kiev. Hendes bedste ven kan ikke tage af sted, da hun har gamle for\u00e6ldre, som hun ikke kan forlade. En anden ven er taget afsted med b\u00f8rnene, men manden blev i Kiev.<\/span><\/p>\n

\u201dEn eller anden skrev, at de mennesker du er i kontakt med lige nu, er dine rigtige venner. Jeg er enig med de ord.\u201d<\/span><\/p>\n

Svitlana forst\u00e5r, at krigen kan blive langvarig. Hun vil bare have at mennesker ikke d\u00f8r og at byerne bliver genopf\u00f8rt p\u00e5 en eller anden m\u00e5de.<\/span><\/p>\n

\u201dJeg har ikke gr\u00e6dt i mange \u00e5r, men det g\u00f8r jeg lidt nu,\u201d siger Svitlana. \u201dSpecielt n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 min mand, mor, bror\u2026, men f\u00f8rst og fremmest skal jeg passe p\u00e5 mit barn. Han er et rigtigt hjemmemenneske, og alt, hvad der sker omkring ham, er meget underligt for ham. Nu er min eneste dr\u00f8m at krigen vil stoppe. Da vores bedstem\u00f8dre sk\u00e5lede og sagde \u201dlad der ikke v\u00e6re krig\u201d, virkede det s\u00e5 underligt. Jeg kunne aldrig have forestillet mig, at der nogensinde ville komme krig i det 21. \u00e5rhundrede.\u201d<\/span><\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Svitlana underviser i engelsk p\u00e5 det Nationale Luftfartsuniversitet. Hun bor i byen Fastiv i Kiev regionen. Dagen f\u00f8r krigen s\u00e5ede hun pebberfr\u00f8 derhjemme. Hun gik ogs\u00e5 ud og handlede med sin mand, de k\u00f8bte kiks. Hun havde ikke forestillet sig hvor hurtigt, de ville f\u00e5 brug for dem. I Fastiv, hvor Svitlana boede, er der […]<\/p>\n","protected":false},"author":12,"featured_media":240355,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[226,95],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/240373"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/12"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=240373"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/240373\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":240375,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/240373\/revisions\/240375"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/240355"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=240373"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=240373"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=240373"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}