Alina og hendes\u00a0 6-\u00e5rige datter Kamilla kommer fra Kharkiv. Deres hus ligger i udkanten af det historiske kvarter Kholodna Hora. Der ligger en Tank fabrik t\u00e6t p\u00e5, et potentielt m\u00e5l for fjendens beskydning. Da krigen startede tog Alina sin pakkede kuffert med forn\u00f8denheder, og tog ind til sin mor i centrum af Kholodna Hora sammen med sin datter. De boede der i tre dage, og gik ned i k\u00e6lderen hver nat.<\/p>\n
Da krigen for alvor br\u00f8d ud, pr\u00f8vede Alina at skjule det for sin datter. N\u00e5r de gik ned til undergrundsbanen for at komme i beskyttelsesrum, fortalte hun sin datter, at det var en forberedelse til campingtur, eller andet.<\/p>\n
\u201dDer var eksplosioner hele tiden,\u201d husker Alina. \u201dP\u00e5 den sidste dag i Kharkiv, kl.4 om morgenen fl\u00f8j et missil hen over bygningen. Alt vibrerede efter lydb\u00f8lgen. Missilet landed 500 meter fra os. Lige ved siden af skolen, hvor vi var p\u00e5 vej hen. Hun havde v\u00e6ret klar til at forlade byen med sin datter med det samme, men hendes mor turde f\u00f8rst ikke. Efter missil eksplosionen, var hun ikke mere i tvivl.<\/p>\n
Alina flyttede sine ting til en mindre taske, for at g\u00f8re det nemmere at b\u00e6re, og hun, hendes datter og mor l\u00f8b til togstationen. Hendes niece og tante sluttede sig til dem der. Evakueringstoget ankom efter 15 minutter. \u201dVi sad i en kup\u00e9 med 20 mennesker. Mit barn kunne ikke rejse sig en eneste gang i de 24 timer. Hun spiste kun en yoghurt. Vi kunne ikke n\u00e5 den sandwich, som var i tasken,\u201d siger Alina. Hendes bror blev for at forsvare Kharkiv.<\/p>\n
\u201dVi sad i en kup\u00e9 med 20 mennesker. Mit barn kunne ikke rejse sig en eneste gang i de 24 timer. Hun spiste kun en yoghurt. Vi kunne ikke n\u00e5 den sandwich, som var i tasken.\u201d<\/p><\/blockquote>\n
Nu bor Alina og hendes familie i et fotostudie, som er omdannet til sikkerhedsrum for m\u00f8dre med sm\u00e5 b\u00f8rn. Alina har ikke nogen plan for fremtiden endnu. M\u00e5ske vil de tage til Polen, siger hun. Men for nu er det for skr\u00e6mmende at g\u00e5 til togstationen; hun frygter at hendes datter bliver dr\u00e6bt i storml\u00f8bet.<\/p>\n
I fredstid arbejder Alina p\u00e5 markedet. Hun s\u00e6lger kageforme, skeer, gafler og dekorationer til hjemmet. B\u00e5de jobbet og lejligheden er stadig i Kharkiv. Der er ikke noget str\u00f8m og vand i byen. Butikkerne er tomme og folk l\u00f8ber t\u00f8r for mad i k\u00e6ldrene. Det marked, hvor familen f\u00f8r k\u00f8bte br\u00f8d, er allerede \u00f8delagt. Lige s\u00e5 nabobygningen hvor Kamila plejede at lege i sandkassen.<\/p>\n
Alina ringer sommetider til sine venner i Kharkiv. Mange af dem er taget til Poltava, nogle er flyttet til udkanten af byen, nogle er blevet. Hendes venners 6 \u00e5rige b\u00f8rn kan allerede h\u00f8re forskel p\u00e5 lyden af forskellige rakettyper, Grad og Smerch.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/img_0417-1-1024x683.jpg\")
<\/p>\n
Alina kan holde ud takket v\u00e6re sin familie, som hun forlod byen med, men hun er bekymret for sin bror. Hun husker ogs\u00e5, hvordan hun f\u00f8r krigen gerne ville tage sin datter med i cirkus eller i teatret, men det kunne de ikke (pga. penge red.) I Lviv blev hun overrasket over antallet af biler. I Kharkiv kiggede de lokale altid ud af vinduet, n\u00e5r en bil k\u00f8rte forbi, for at se hvem, der kom.<\/p>\n
Det er snart Kamilas\u2019 f\u00f8dselsdag. Hendes gave er stadig derhjemme i Kharkiv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Alina og hendes\u00a0 6-\u00e5rige datter Kamilla kommer fra Kharkiv. Deres hus ligger i udkanten af det historiske kvarter Kholodna Hora. Der ligger en Tank fabrik t\u00e6t p\u00e5, et potentielt m\u00e5l for fjendens beskydning. Da krigen startede tog Alina sin pakkede kuffert med forn\u00f8denheder, og tog ind til sin mor i centrum af Kholodna Hora […]<\/p>\n","protected":false},"author":23,"featured_media":241140,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[103,95,421],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241189"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/23"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=241189"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241189\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":242608,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241189\/revisions\/242608"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/241140"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=241189"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=241189"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=241189"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/img_0409-1024x683.jpg\")
<\/p>\n