{"id":241832,"date":"2022-03-02T11:33:59","date_gmt":"2022-03-02T11:33:59","guid":{"rendered":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/war-has-shown-that-you-can-lose-everything-in-a-moment-anna-dubinkina-34-kyiv\/"},"modified":"2022-03-19T19:08:17","modified_gmt":"2022-03-19T19:08:17","slug":"war-has-shown-that-you-can-lose-everything-in-a-moment-anna-dubinkina-34-kyiv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/war-has-shown-that-you-can-lose-everything-in-a-moment-anna-dubinkina-34-kyiv\/","title":{"rendered":"\u201dDen her krig har vist, at du kan miste alt p\u00e5 et \u00f8jeblik\u201d, Anna, 34, Kyiv"},"content":{"rendered":"<p>&nbsp;<\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Anya Dubinkina er 34 \u00e5r gammel. F\u00f8r krigen var hun leder af en popul\u00e6r restaurant i Kyiv. Nu bruger hun restaurantens faciliteter til at organisere frivilligt arbejde.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ingen professionelle kokke arbejder sammen med hende, men det g\u00f8r naboer, der har bestemt sig for at hj\u00e6lpe.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dJeg har lige skrevet i husets chat, hvor vi normalt skriver om sager, der vedr\u00f8rer praktiske ting i huset: \u201dVi kan \u00e5bne k\u00f8kkenet og lave mad til milit\u00e6ret og hospitalerne.\u201d Jeg forventede ikke at s\u00e5 mange mennesker ville reagere p\u00e5 mit forslag. Det viser sig, at rigtig mange mennesker gerne vil hj\u00e6lpe byen. De ved bare ikke hvordan. For at v\u00e6re \u00e6rlig, f\u00f8r krigen vidste jeg ikke hvem, de fleste af mine naboer var. De sidste to dage, er vi alle blevet venner,\u201d siger Anya.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hun genkalder sig de f\u00f8rste \u00f8jeblikke af krigen: \u201dJeg var lige som alle andre. Jeg havde aldrig i livet dr\u00f8mt om, at nogen en dag ville v\u00e6kke mig midt om natten og sige, at krigen var startet.\u201d<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hende og hendes mand havde ikke fundet deres lejer og havde derfor ikke forladt Kiev i l\u00f8bet af de f\u00f8rste timer. Da de overvejede fordele og ulemper, besluttede de sig for a blive pga deres n\u00e6rmeste, som blev tilbage: en s\u00f8ster som havde f\u00f8dt for 10 dage siden og en bedstemor p\u00e5 90.<\/span><\/p>\n<blockquote><p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dDer er ikke noget heroisk i vores beslutning. Vi vidste bare med sikkerhed, at hvis vi tager afsted, er der ingen til at hj\u00e6lpe vores familiemedlemmer. Og det er v\u00e6rre for os ikke at v\u00e6re hos dem, og ikke kunne hj\u00e6lpe, end at v\u00e5gne op til sirener og eksplosioner.\u201d<\/span><\/p><\/blockquote>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Anya siger, at nu er hun for det meste desperat eller afm\u00e6gtig, men at arbejde frivilligt hj\u00e6lper hende med at tackle det, i hvert fald en smule.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hver dag er som en \u201dmurmeldyrsdag\u201d. Hele familien sover i gangen. Skoene st\u00e5r lige uden for d\u00f8ren, s\u00e5 vi hurtigt kan l\u00f8be v\u00e6k, hvis der er angreb. De v\u00e5gner, spiser og arbejder i k\u00f8kkenet. Om aftenen hjemme, slukker de alt lyset og for f\u00f8rste gang den dag, tjekker de nyheder. De gl\u00e6des over de sm\u00e5 sejrer og f\u00f8ler sig stolte over h\u00e6ren. De beder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Efter krigen dr\u00f8mmer Anya om at arbejde mindre og bruge mere tid sammen med familien. \u201dDen her krig har vist, at du kan miste alt p\u00e5 et \u00f8jeblik. Det viste sig, at der f\u00f8r var s\u00e5 mange uvurderlige ting: muligheden for at give knus til dem, du elsker n\u00e5r som helst. Der var s\u00e5 meget lys og gl\u00e6de, men jeg var altid bekymret over noget med arbejde, og lagde slet ikke m\u00e6rke til hvor meget gl\u00e6de, der er i hvert \u00f8jeblik, n\u00e5r der ikke er krig.\u201d<\/span><\/p>\n<p>arbeiten in der K\u00fcche. Abends werden zu Hause alle Lichter ausgeschaltet und zum ersten Mal am Tag die Nachrichten gelesen. Sie freuen sich \u00fcber kleine Siege und f\u00fchlen sich stolz auf die Armee. Sie beten.<\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Nach dem Krieg tr\u00e4umt Anya davon, etwas weniger zu arbeiten und mehr Zeit mit ihrer Familie zu verbringen: \u201eDieser Krieg hat gezeigt, dass man mit einem Schlag alles verlieren kann. Es stellte sich heraus, dass es vorher so viel Wertvolles gab &#8211; die M\u00f6glichkeit, geliebte Menschen jederzeit zu umarmen, so viel Licht und Freude. Aber ich war immer besorgt, habe immer irgendwelche Arbeitsprobleme gel\u00f6st und war mir nicht einmal bewusst, wie viel Gl\u00fcck in jedem Moment liegt, wenn es keinen Krieg gibt.\u201d<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&nbsp; Anya Dubinkina er 34 \u00e5r gammel. F\u00f8r krigen var hun leder af en popul\u00e6r restaurant i Kyiv. Nu bruger hun restaurantens faciliteter til at organisere frivilligt arbejde.\u00a0\u00a0 Ingen professionelle kokke arbejder sammen med hende, men det g\u00f8r naboer, der har bestemt sig for at hj\u00e6lpe. \u201dJeg har lige skrevet i husets chat, hvor vi [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":239459,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"off","_et_pb_old_content":"<span style=\"font-weight: 400;\">Anya is 34 years old. Before the war, she was a manager of a popular restaurant in Kyiv. Now she organizes work in volunteer kitchens using the facilities of a restaurant.<\/span>\r\n\r\n<span style=\"font-weight: 400;\">No professional chefs work next to her, but neighbors who have decided to help.<\/span>\r\n\r\n<span style=\"font-weight: 400;\">\u2018I have just texted in the chat of our house, where we usually solve household issues: we can open the kitchen and cook food for the military and hospitals. I did not expect so many people to answer the call. It turns out that a lot of people want to help the city; they just don\u2019t know how to. To be honest, before the war I did not even recognize most of my neighbors, and in the last two days we all became friends,\u2019 says Anya.<\/span>\r\n\r\n<span style=\"font-weight: 400;\">She recalls the first moments of the war: \u2018I was like everyone else. I never imagined in my life that one day someone would wake me up in the middle of the night and say that the war had started.\u2019<\/span>\r\n\r\n<span style=\"font-weight: 400;\">She and her husband had not found their bearings and had not left Kyiv in the first few hours. And then, after they weighed the pros and cons, they decided to stay for the closest people that were there: a sister who gave birth to a child 10 days ago and an old grandmother who is 90 years old.<\/span>\r\n<blockquote><span style=\"font-weight: 400;\">\u2018There is nothing heroic in our decision to stay. We just knew perfectly well that if we leave, no one will take care of our relatives. And it's worse for us not to be with them, not to be able to help than to wake up and fall asleep to the sounds of explosions and sirens.\u2019<\/span><\/blockquote>\r\n<span style=\"font-weight: 400;\">Anya says that now she feels mostly desperate and helpless but volunteering helps to cope with it, at least a bit.<\/span>\r\n\r\n<span style=\"font-weight: 400;\">Every day is like a \u2018marmot day\u2019. The whole family sleeps in the hallway, putting their shoes outside the door to run out faster in case of a strike. They wake up, eat, and work in the kitchen. In the evening, at home, they turn all the lights off, and for the first time in a day, they read the news rejoicing in small victories and feeling proud of the army. They pray.<\/span>\r\n\r\n<span style=\"font-weight: 400;\">After the war, Anya dreams of working a little less and spending more time with her family: \u2018This war has shown that you can lose everything in a moment. It turned out that before there were so many priceless things: the opportunity to hug those who you love at any time, there was so much light and joy. But I was always worried about some work issues and didn't even realize how much happiness there is in every moment when there is no war. \u2019<\/span>","_et_gb_content_width":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[95,437],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241832"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=241832"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241832\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":241834,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241832\/revisions\/241834"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/239459"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=241832"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=241832"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=241832"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}