<\/p>\n
Anna Hruver er 25. Hun er poet, skriver essays og laver anmeldelser. Hun blev f\u00f8dt i Donetsk, men i 2014, efter at krigen br\u00f8d ud, flyttede hendes for\u00e6ldre til Kharkiv for at begynde forfra.<\/span><\/p>\n P\u00e5 for\u00e5rets f\u00f8rste dag, 1. marts 2022, blev Kharkiv bombet.<\/span><\/p>\n \u201cI dag kl. 8 om morgenen blev jeg v\u00e6kket af en ekstremt st\u00e6rk eksplosion. Mit hus ligger n\u00e6r Operahuset I Rymarska Gade. Byens absolutte centrum. Vinduerne blev bl\u00e6st ind p\u00e5 n\u00e6sten alle etager. Smadret glas hele vejen rundt om bygningen. Det var et frygteligt mareridt. Helvede var kommet! Og af en eller anden grund var der ingen luftalarm,\u201d fort\u00e6ller Anna.<\/span><\/p><\/blockquote>\n Anna er ikke flygtet fra Kharkiv, fordi det er hendes hjem. Hun siger, at hun f\u00f8ler byen i sig og har sine r\u00f8dder her. Hendes bedstefar bor her. Hendes gamle hund bor her. De kan ikke bare forlade hinanden.<\/span><\/p>\n \u201cKrigen har \u00e6ndret min fornemmelse af tid. Jeg ved ikke, hvad der skete hverken i g\u00e5r eller i forg\u00e5rs. Det eneste, jeg ved, er, at de bomber os hele tiden. Og i dag har eksplosionerne allerede n\u00e5et centrum,\u201d siger hun.<\/span><\/p>\n I stedet for at f\u00f8le raseri pr\u00f8ver Anna at transformere alle sine f\u00f8lelser til h\u00e5b og k\u00e6rlighed til sine elskede og taknemmelighed overfor sine forsvarere.<\/span><\/p>\n Og hun er ogs\u00e5 sikker p\u00e5, at folkets valg om at blive i deres byer under kampene er vigtig:<\/span><\/p>\n \u201cI dag skrev jeg med en pige fra et andet distrikt i Kharkiv. Hun s\u00e5 en bil eksplodere t\u00e6t p\u00e5 sig. Og hun var desperat, fordi hun intet kunne g\u00f8re ved det. Hun f\u00f8ler hele tiden, at hun ikke g\u00f8r nok. Jeg pr\u00f8ver at overbevise hende om, at vores tilstedev\u00e6relse betyder meget for forsvarerne. De vil forst\u00e5, at de k\u00e6mper for mennesker, ikke blot tomme huse. Og nu m\u00e5 vi d\u00e6kke deres rygge, v\u00e6re deres mure og st\u00f8tter. Vi er n\u00f8dt til at f\u00f8le os nyttige, selv hvis overlevelse er det eneste, man kan g\u00f8re.\u201d<\/span><\/p>\n Krig forbinder mennesker p\u00e5 forunderlige m\u00e5der. Folk, som Anna end ikke husker, skriver til hende for at tilbyde hende deres st\u00f8tte eller bare sp\u00f8rge, om hun er okay. Naboer patruljerer i gaderne og beskytter husene.<\/span><\/p>\n B\u00f8rn i beskyttelsesrum er det, som skr\u00e6mmer Anna mest at se. Deres forvirrede blikke. Hvordan de putter sig ind til deres for\u00e6ldre. Hvordan mor og far pr\u00f8ver at opmuntre dem. Hvordan de leger med deres k\u00e6ledyr.<\/span><\/p>\n \u201cN\u00e5r jeg ser alt det, t\u00e6nker jeg, at vi er n\u00f8dt til at leve gennem det hele, ikke bare overleve, men leve. Og efter krigen m\u00e5 vi tale s\u00e5 h\u00f8jt om denne gru, at den aldrig bliver gentaget. Efter krigen dr\u00f8mmer jeg om at skrive en b\u00f8rnebog om dette m\u00f8rke, s\u00e5 vores b\u00f8rn aldrig vil lade det ske igen.\u201d<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Anna Hruver er 25. Hun er poet, skriver essays og laver anmeldelser. Hun blev f\u00f8dt i Donetsk, men i 2014, efter at krigen br\u00f8d ud, flyttede hendes for\u00e6ldre til Kharkiv for at begynde forfra. P\u00e5 for\u00e5rets f\u00f8rste dag, 1. marts 2022, blev Kharkiv bombet. \u201cI dag kl. 8 om morgenen blev jeg v\u00e6kket af […]<\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":241929,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"categories":[103,95],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241997"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=241997"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241997\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":241998,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/241997\/revisions\/241998"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/241929"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=241997"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=241997"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.warstoriesukraine.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=241997"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}