“Min sygdom i sig selv er en krig”, Iryna, 25, Sumy-regionen
“Jeg trak børnene ud under murbrokkerne, mens jeg blødte,” Yulia Matvienko, 33, Chernihiv
“Jeg erfarede tilfældigt fra sociale medier, at en granat ramte vores lejlighed i Mariupol, og den brændte ned. Min bedstemor kunne have været i lejligheden. Vi bad hende om at gå ned i beskyttelsesrummet, men om hun var der på det tidspunkt, ved vi ikke. Jeg har ikke været i kontakt med min familie i to uger nu,” Kateryna Radyk, 21 år
“Min kone og børn var i nærheden af kirken, da en mine landede der. En chokbølge dræbte dem alle på stedet,” Serhiy Perebyinis, 43, Irpin
‘Den næste lyd kan være en kugle eller et missil der rammer dig’ – Roman Zakrevsky, 35, Chernihiv
“Når som helst du får en chance – så træn! Krigen vil slutte og vi bliver nødt til at komme videre”, Mykola, Kyiv
“6 årige børn kender allerede forskellen på lyden af forskellige rakettyper”, Alina, Kharkiv
”I 2014 gemte vi os også i kældre og tog på arbejde om morgenen”, Sofia, 30, Kiev
“Jeg græd fordi jeg ikke ville forlade landet, hvor så skønne mennesker bor” Marianna, 24, Lviv
”Jeg har ikke grædt i mange år, men det gør jeg nu”, Svitlana, Fastiv
“Jeg er bange for at miste mine familiemedlemmer og mine venner, der er i andre byer. De kunne blive belejret eller løbe tør for mad og vand” Kateryna, 26, Berdiansk
