Illustrated by Sophia Tomilenko

Sofia (bad om ikke at få afsløret sit efternavn af sikkerhedsgrunde) besvarer mit kald på arbejde. Hun er 30. Hun er praktiserende læge. Nu, lige som før krigen, tager hun på arbejde hver dag og konsulterer patienter. Der er væsentligt flere af dem nu. Sofia forklarer, at det handler om angst og kolde kældre. Forkølelser og nervøse spændinger er hyppigere nu, folk kommer med hjerteproblemer, nogle bliver vaccineret. En anden grund til den øgede arbejdsmængde, er at mange læger og sygeplejersker har forladt byen. Sofia blev. Allerede da hun hørte de første eksplosioner d.24.februar, vidste hun, at hun ikke ville tage af sted. Dernæst gik det op for hende at Rusland havde invaderet hele Ukraine. Uagtet, fortsatte hun med at gå på arbejde og behandle de syge.

Sofia står ansigt til ansigt med krig for anden gang. Den første gang var i 2014. Den by, hvor Sofia boede med sin familie, lå i Donetsk regionen og kom under kontrol af pro russiske militanter. Hendes familie blev nødt til at flygte, da naboerne rapporterede familiens pro-ukrainske synspunkter til angriberne. Nu vil Sofia ikke forlade Kiev. Hun tænker at folk har brug for hende her.

”Hvis alle flygter, hvem skal så hjælpe mennesker?” siger Sofia roligt.

Jeg havde ikke lyst til at flygte i 2014, vi var hjemme  i Donetsk regieonen under militæraktionerne. Vi gemte os også I kældre og gik på arbejde om morgenen. Mine venner forsøger at overtale mig til at rejse til det vestlige Ukraine eller ud af landet. De tilbyder mig et sted at bo, men folk har brug for mig her. Jeg bliver i Kiev med min familie. Det er følelsesmæssigt bedre for mig.”

Sofia er ikke bange for at gå på arbejde ved lyden af granatnedslag. Det er mere skræmmende for hende at se, hvordan det russiske militær slår civile ihjel, efterlader børn forældreløse og ødelægger byer.

Arbejde distraherer Sofia. Hun gør, hvad hun er god til, hun behandler folk. Hun tror på at ukrainerne vil vinde, da de er på deres egen jord. Katte og hunde er også en god støtte.

Hun drømmer om sejr for Ukraine, om at forsvarerne kommer hjem levende og raske. Hun vil også holde ferie. ”Jeg vil ikke rejse nogen steder hen. Jeg vil bare være sammen med min familie og slappe af. Jeg vil bare sove. Jeg vil høre at Ukraine har vundet, og så holder jeg ferie.”