Krig. Historier fra Ukraine

Ukrainere fortæller om deres liv under krigen

“Angriberne skyder på alt”, Olena, 29, Kharkiv

af | 4 marts 2022 | Kharkiv, Krig. Historier fra Ukraine

 

Jeg prøvede på at komme i kontakt med Olena fra Kharkiv hele dagen. Krigen er i byen nu, så ingen kontakt betyder måske alvorlige problemer. Jeg åndende derfor lettet op, da Olena endelig svarede om aftenen. Jeg kunne høre hendes udmattelse på miles afstand.

”Hallo Lena, er du OK?

”Ja, det er jeg”

Hun er min barndomsven. Dette interview er virkelig svært for mig. Det er hårdt at forestille sig hende, talende fra en kælder, hvor hun opholder sig sammen med sin lille datter.

”Jeg kan stadig høre eksplosionerne. Angriberne skyder på alt. Vi bor i centrum, der er uendelige eksplosioner her. Næsten hele byen er ødelagt. Vi var heldige at en granat ramte et træ tæt på og ikke huset. Men stadigvæk går vi næsten ikke ud. Så snart vi går hjem, lyder sirenerne, og vi går tilbage til kælderen igen,” siger Olena.

Hun har været i kælderen med sin familie siden d.24.2., krigens første dag. Ingen forberedte sig på krig, men da de hørte eksplosioner, indså de med det samme, at de måtte søge i dækning. De ville ikke forlade byen. Hendes familie regnede med, at det hele ville være overstået på en dag eller to. De kunne slet ikke forestille sig, det kunne blive så voldsomt, at de ville beskyde beboelsesejendomme, og at byen ville blive fuldstændig smadret.

”Det første jeg følte var frygt for mit barn. Den er stadig med mig. Hvorfor skal mit barn være i en kælder, når andre nyder livet?” siger Olena vredt.

Kælderen er ikke det værste. Husets indbyggere har endda gjort det lidt mere komfortabelt. Der er mange naboer med børn tæt på og det hjælper med at takle følelserne. Der er nok mad til nogle dage. De købte mad til børnene til en uge, da krigen brød ud, og der stadig var noget at købe. Under disse omstændigheder så de menneskeheden, som de aldrig før havde set den.

Olenas familie hjælper hende med ikke at bryde sammen. Hun ved ikke engang, om hun kan forlade byen med et barn. Hun vil ikke tage chancer og tage nogen steder under beskydninger. Min ven (Olena red.) håber på en hurtig sejr til Ukraine, ellers vil hun rejse ud af landet.

Olena er sikker på, at byen vil blive genopbygget. Den eneste opgave byen har nu, er at være en ukrainsk by som altid. Nu drømmer hun kun om, at der bliver fred. For en uge siden var Olenas’ planer anderledes. ”Jeg drømte om at tage et permanent make-up kursus, og skifte arbejde. Jeg ville gerne rejse, købe en lejlighed og en bil. Jeg ønskede at gøre alt, så min familie havde alt, hvad de havde brug for. Selvfølgelig sammen med min mand. Men én mand (Putin red.) ødelagde alle vores planer. Hele nationens planer.

Flere historier

“Jeg erfarede tilfældigt fra sociale medier, at en granat ramte vores lejlighed i Mariupol, og den brændte ned. Min bedstemor kunne have været i lejligheden. Vi bad hende om at gå ned i beskyttelsesrummet, men om hun var der på det tidspunkt, ved vi ikke. Jeg har ikke været i kontakt med min familie i to uger nu,” Kateryna Radyk, 21 år

“Jeg erfarede tilfældigt fra sociale medier, at en granat ramte vores lejlighed i Mariupol, og den brændte ned. Min bedstemor kunne have været i lejligheden. Vi bad hende om at gå ned i beskyttelsesrummet, men om hun var der på det tidspunkt, ved vi ikke. Jeg har ikke været i kontakt med min familie i to uger nu,” Kateryna Radyk, 21 år