Krig. Historier fra Ukraine
“Jeg erfarede tilfældigt fra sociale medier, at en granat ramte vores lejlighed i Mariupol, og den brændte ned. Min bedstemor kunne have været i lejligheden. Vi bad hende om at gå ned i beskyttelsesrummet, men om hun var der på det tidspunkt, ved vi ikke. Jeg har ikke været i kontakt med min familie i to uger nu,” Kateryna Radyk, 21 år
“Min kone og børn var i nærheden af kirken, da en mine landede der. En chokbølge dræbte dem alle på stedet,” Serhiy Perebyinis, 43, Irpin
“Når som helst du får en chance – så træn! Krigen vil slutte og vi bliver nødt til at komme videre”, Mykola, Kyiv
“6 årige børn kender allerede forskellen på lyden af forskellige rakettyper”, Alina, Kharkiv
”I 2014 gemte vi os også i kældre og tog på arbejde om morgenen”, Sofia, 30, Kiev
”Jeg har ikke grædt i mange år, men det gør jeg nu”, Svitlana, Fastiv
“Jeg er bange for at miste mine familiemedlemmer og mine venner, der er i andre byer. De kunne blive belejret eller løbe tør for mad og vand” Kateryna, 26, Berdiansk
”Morgner er nu mere skræmmende end nætter” Iryna Shyshka, 28, Krolevets
“Angriberne skyder på alt”, Olena, 29, Kharkiv
”Min søn har lært nye ord: “bum” og “bange”, Halyna, Kyiv-regionen
