Krig. Historier fra Ukraine

Ukrainere fortæller om deres liv under krigen

”Min søn har lært nye ord: “bum” og “bange”, Halyna, Kyiv-regionen

af | 4 marts 2022 | Krig. Historier fra Ukraine, Kyiv-regionen

 

Halyna fra landsbyen Prolisok i Kiev region bliver snart 30. Det mest sandsynlige er, at hun kommer til at holde sin fødselsdag i et uvenligt underjordisk parkeringsområde, hvor hun har været de seneste 7 dage. Halyna og hendes 3årige søn, Bohdan, gemmer sig for eksplosionerne. Drengen ryster. Det kunne være hans feber, men hun mener det er sandsynligt, at det er hans frygt. Halyna er også bange, men hun holder det for sig selv på grund af sin lille søn.

Da krigen begyndte, forstod Halyna ikke, hvad der skete. Hun blev vækket af kraftige eksplosioner og så gik hun ud og vækkede sin mand, der havde arbejdet i køkkenet med sin laptop og var faldet i søvn der. De troede, at der var sket noget med deres bygning og løb ud på balkonen, som de delte med naboerne. Naboerne vidste heller ikke, hvad der skete.

“Og så kom der en ny eksplosion,” siger Halyna. ”Vi vækkede ikke børnene. Jeg pakkede lige så stille mine dokumenter sammen i køkkenet. Min svigermor ringede og sagde, at folk havde set spor fra en missil eller noget lignende fra Odessa hovedvej. Vi var stadig i Prolisky, fordi vi ikke havde en bil og derfor ikke kunne tage af sted. Men vi så, mennesker sætte sig ind i deres biler med bagage og køre derfra. Om eftermiddagen hørte vi mange flere eksplosioner. Lidt senere hørte vi en eksplosion i Brovary og besluttede at vi skulle afsted.”

Det var svært at finde transportmulighed. Taxichauffører nægtede at køre dem til den nærmeste undergrundsbane, selv for mange penge. Efter en time fandt de endelig en taxa, som kørte dem til stationen.

Halyna, hendes søn, mand og svigermor er lige nu i en underjordisk parkeringskælder, i en anden landsby i Kiev området. Hun tror det er mere sikkert i kælderen. I løbet af dagen forlader de kælderen for at tage et bad eller varme sig indendøre hos nogle af deres venner, som har forladt deres hjem. At være der hele tiden er for farligt, da der ikke er nogen kælder.

I de første dage i det kolde sikkerhedsrum, tiggede og bad den lille Bohdan om at komme hjem. Han ville hverken spise eller sove. Nogle få dage senere begyndte han at kalde dette hans nye hjem.

”Min søn har lært nye ord: “bum” og “bange.” I aftes (1. Marts- red.) var ekstremt forfærdelig. Sikkerhedsrummets døre rystede. Det er meget svært at være her med et barn, selvom han ikke forstår meget af, hvad der foregår. ”Jeg forstår ikke hvorfor det her sker for os,” siger hun på telefonen.

Pga lave temperature I kælderen er Bohdan blevet forkølet og har feber og ondt i halsen. Halynas mand tog på apoteket for at hente noget medicin, stod i kø i tre timer, og købte hvad der var tilbage. Nogle piger de ikke kendte tilbød dem hjælp og varme ting til deres barn.

Halynas største frygt handler om hendes søn. Hun beroliger ham med at fortælle ham om en rejse til havet, de skal på i fremtiden. For at distrahere sig selv, går de en tur i løbet af dagen og fodrer lokale hunde. Om aftenen tegner de og holder om hinanden.

Hver morgen vågner Halyna med de samme tanker. ” Jeg er så glad for at jeg vågnede. Det er hovedsagen. Jeg ser på de mennesker, der er sammen med os her. De er lige glade med hvordan du ser ud, eller hvor mange penge du har. Vi kendte ikke hinanden, men nu er vi som familie. Krigen har forenet os alle.

Flere historier

“Jeg erfarede tilfældigt fra sociale medier, at en granat ramte vores lejlighed i Mariupol, og den brændte ned. Min bedstemor kunne have været i lejligheden. Vi bad hende om at gå ned i beskyttelsesrummet, men om hun var der på det tidspunkt, ved vi ikke. Jeg har ikke været i kontakt med min familie i to uger nu,” Kateryna Radyk, 21 år

“Jeg erfarede tilfældigt fra sociale medier, at en granat ramte vores lejlighed i Mariupol, og den brændte ned. Min bedstemor kunne have været i lejligheden. Vi bad hende om at gå ned i beskyttelsesrummet, men om hun var der på det tidspunkt, ved vi ikke. Jeg har ikke været i kontakt med min familie i to uger nu,” Kateryna Radyk, 21 år