Illustrated by Liubov Miau
I fredstid forbereder 29 årige Mykola fra Volyn sig på at løbe marathon og er samtidig træner for børn og voksne. Men siden 24.2. har han forberedt sig på væbnet kamp og på at forsvare Kyiv, hvor han har boet siden 2010.
Som mange andre Ukrainere forstod Mykola ikke, hvad der skete d. 24. februar, den dag russerne angreb.
”På krigens første dag,” siger han og griner, ” som i inerti tænkte jeg på at tage min bærbare og arbejde på mine træningsplaner.”
Planerne for en fredelig hverdag måtte udsættes. Samme dag meldte han sig til territorialt forsvar. Mange faktorer gjorde hans beslutning. For det første blev Mykola motiveret af sin kollega, en mand fra Donetsk, som er blevet tildelt titel af ærestræner af Ukraine. ”Min træner er en stor mand. Hvis han har tilsluttet sig forsvaret, kan jeg heller ikke tage nogen steder.” For det andet drømmer Mykola om, at hans små elever kan vokse op i et uafhængigt land, hvor de lever et rigtig godt liv, og det ”rigtig godt” skal der kæmpes for.
Siden har Mykolas dag været underlagt et stramt militært skema. Vagterne varer to dage, og er delt op i intervaller. Forsvarerne er på vagt i tre timer, og så hviler de i tre timer også. Når de to dage er gået træner de, hvilket er særligt nødvendigt for folk som Mykola. Før krigen havde han ingen militærkendskab, og allerede den første dag i forsvaret modtag han et maskingevær. ”Tre dage senere gav de os uniformer, og vi fandt selv hjelme og knæbeskyttere, så det var nemmere og sikrere at kæmpe.”
Før krigen startede Mykola og hans små elever en udfordring: I en måned skulle de lave 6 øvelser hver dag. Den som kom i mål ville modtage en gave: smarte sokker eller sneakers. Selv nu under krigen, er der nogle af eleverne, der træner og sender videoer af fuldførte øvelser. ”Jeg ringer til dem og siger: ”Når som helst du får en chance, så træn. Det her vil slutte, og vi bliver nødt til at komme videre.” Mykola glæder sig til mødet med “hans” børn efter sejren. Jeg vil knuse dem og kysse dem. Jeg knuser dem altid, men nu vil jeg også kysse dem. Jeg vil møde alle, og også….langt om længe afslutte udfordringen.