Krig. Historier fra Ukraine

Ukrainere fortæller om deres liv under krigen

“Min største frygt er, at jeg ikke skal se min familie og mine venner igen”, Mariana, 26, Kiev

af | 3 marts 2022 | Krig. Historier fra Ukraine, Kyiv

 

Mariana er fra Kiev. Hun kan stadig ikke forstå, at der er udbrudt krig i Ukraine. Mariana er gravid i 8. måned. Hun tæller ugerne frem mod fødslen, mens hun sidder i beskyttelsesrummet.

Mariana plejede at arbejde som butiksassistent. Hun elskede at være pæn i tøjet og med opsat frisure og make-up i Livoberezhna, hendes barndoms bydel i Kiev. Hun havde hørt om krigen fra sin mand, men i første omgang tog hun det ikke seriøst.

“Min mand vækkede mig klokken 5 morgen. Fordi vi før havde forberedt os til arbejde, havde vi alt det essentielle pakket i forvejen. Min mand bad mig gå ned i kælderen. De fik os ind i en café langt nede”.

“Men det var hårdt at være der. Jeg kunne overhovedet ikke sove, havde en slem hovedpine, og jeg var lige ved at besvime. Det var svært at trække vejret, og jeg havde kraftige mavesmerter,” – Mariana genkalder sig det hele tydeligt.

I begyndelsen turde parret ikke forlade Kiev. De ville ikke efterlade en 83årig bedstemor med sukkersyge, som boede i samme lejlighed. De troede også, at det hele ville ende hurtigt. Men deres slægtninge og venner pressede på, for at få dem til at flygte. Mariana og hendes mand gav efter på krigens 5. dag. Bedstemoren nægtede at forlade sit hjem og blev i Kiev. Hun sagde, at hun havde overlevet 2. verdenskrig, og hun ville også gennemleve denne her.

Det er meget sikrere i deres vens hjem på landet, hvor Mariana og hendes mand bor nu. Hun kæmper for at tage sig sammen og ikke bekymre sig for meget. Hun tager beroligende midler for ikke at gå i panik.

“Min største frygt er, at jeg ikke skal se min familie og mine venner igen, og at der ikke vil være et sted at komme tilbage til,”  – siger Mariana med tårer i øjnene – ”Mange af vores venner kæmper i krigen, mens de beskytter os. Og jeg tror, de vil hjælpe os levende igennem det. Alle omkring os – min mand og vores venner – støtter os. Det giver mig et stort håb om, det hele snart vil være ovre.  

Mariana siger, at krigen har ændret hendes værdier. Før plejede hun altid at savne ting som penge, skønhed, produkter osv. Men nu er det eneste, hun ønsker sig, fred. Nu vil hun bare vente på sit barn og gå fredeligt og roligt gennem hendes smukke Livoberezna region. Nu vil hun bruge mere tid sammen med sine elskede. Nu er hendes eneste drøm, at krigen skal slutte. 

Flere historier